Archive for year: 2021

Da jeg for fem år siden mødte mester Tempeldal, anede jeg ikke, hvad det var, jeg havde bevæget mig ud i – det er måske meget godt, for jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg ville have jublet, hvis jeg havde vist præcis, hvad det indebar – eller dvs. personligheden ville nok ikke have jublet.

I de fem år, der er gået, har jeg måtte sluge en del kameler, efterhånden som lyset fik skinnet på nogle af de sider, som henlå i mørket. Der har været angst, sorg, skam, skyld, konfrontationer med relationer og meget andet undervejs i bevægelsen ind i større frihed. For der er nødt til at blive plads til den kraft, der ønsker at gennemtrænge den, der søger.  

Om få timer sætter jeg mig ind i toget og tager den rejse, jeg så ofte har gjort.

Inden jeg lukker døren, vil jeg gå en runde i lejligheden for at indånde stedets atmosfære en sidste gang. Jeg ved, at jeg aldrig kommer tilbage. Det lyder måske dramatisk, men sandheden er, at det aldrig er slået fejl.

Jeg har sat mig for min mesters fødder. Mesteren, der gennem tiden har kaldt mig i hjertet, for så endelig at åbenbare sig for nogle år siden.

En lysets mester, hvis eneste formål er at kalde alle hjerter. Til erkendelsen af Altings Lys. Lyset i form, der kalder sig selv gennem utallige sjæle. Min mester gennem al tid.

Det er en relation, der er svær at forklare. Det menneskelige sind vil så gerne forstå og sætte i bås, men relationen med mesteren er udenfor sind. Det er en relation i det indre, hvori jeg uendeligt synker dybere.