At rumme andres vrede.
I dag fik jeg vist, hvordan et nej tak i virkeligheden kan være det dybeste ja. Et ja til livet og et ja til mit eget væsen.
Jeg vidste det egentlig ikke, men det er de seneste år gået op for mig, at jeg har lidt af angst. Ikke sådan en invaliderende anfaldspræget angst, som nogen desværre oplever. Den angst, jeg taler om, er en, jeg forestiller mig, at jeg deler med mange, og den har været med mig hele livet.
Jeg vidste det bare ikke.
Læs mere