Ord fra hjertet

Dagbogen

Da jeg var barn, var mit store ønske at blive bibliotekar og forfatter. Som årene gik blegnede ønsket om bibliotekaren, mens lysten til at skrive holdt ved.

Det blev nu aldrig til så meget andet end en drøm, indtil jeg mødte min mester Johnny Tempeldal. Allerede efter det første møde vidste jeg, at jeg skulle skrive dagbog, og at den dagbog en dag skulle udgives. Arbejdet med bogen er tiltagende og du kan følge med i tilblivelsen her på siden, hvor du undervejs også vil kunne læse små uddrag fra bogen.

Uddrag fra bogen Kun Gud er.

14/9-2016

Det var helt vildt i går! Jeg forstår slet ikke, hvad der er foregået, og jeg kan slet ikke få hold på mine tanker.

Lina og jeg ankom, kort før det startede.

Johnny Tempeldal sad på sin plads, han kiggede ikke rigtig på nogen, hvilket virkede lidt underligt, syntes jeg. Men så begyndte det, og jeg sank ind i en dyb tilstand. 

Energien i rummet var ekstremt kraftig, og det, der blev sagt, trængte ind i mig igennem kroppen og hjertet, uden at det dog gav mening for mine ører. Der blev også sunget mantraer, og det var helt nyt. Et nyt sprog og ord, jeg aldrig har hørt før. 

Alligevel kunne jeg synge med. Når jeg slog hjernen fra og åbnede munden, så kom ordenen på forunderlig vis ud af sig selv. 

Til sidst var der spørgerunde, og jeg sad med hånden oppe, da Johnny vendte sig mod mig, og vores øjne mødtes for første gang.

Det var som at blive ramt af lynet. Tiden stod stille, og min krop begyndte at ryste. Hele rummet ændrede sig, og der var kun hans øjne, der kiggede ind i mine. 

Tårerne begyndte at sprøjte, og jeg stortudede og grinede samtidig, fuldstændig overvældet af glæde.

Det skete samtidig med, at minder om tidligere tider begyndte at vælte ind over mig. 

Det er ikke noget, jeg husker længere, for jeg var så optaget af, hvad der skete i min krop og så chokeret over at møde Hans øjne, at jeg kun registrerede minderne som noget, der skete i baggrunden.

Der sad jeg så og kiggede ind i de mest vidunderlige øjne, jeg nogensinde har set. Jeg så ind i universet og direkte ind i Gud.

Jeg fik fremstammet noget om, at det var da vildt, som jeg reagerede, og hvad var det lige, der skete?

“Jeg genkender også dig,” sagde Johnny og kiggede med sine utrolige øjne dybt ind i mine.

 Jeg tudede endnu mere, for det var lige præcis det, der var sket. Det var den dybeste, smukkeste genkendelse og gensynsglæde, jeg oplevede, og jeg måtte holde fast i mig selv, for ikke at styrte hen over gulvet og direkte i armene på ham.  

Vi sad med øjenkontakt et stykke tid. “Hej,” hviskede jeg gennem snot og tårer, mens der skete en massiv overførsel af information fra hans øjne til mine. Det var ikke noget jeg forstod, og jeg forstår stadig ikke, havd der blev overført, men som jeg sidder og skriver nu, ved jeg, at mit liv og skæbne blev beseglet der.

Resten af satsang foregik lidt i en tåge. Mit system var overvældet af den energi, der blev overført ved øjenkontakten, og jeg gik direkte ind i en tilstand af dyb længsel.

Jeg kan dog huske, at Johnny sluttede af med en trommerejse, hvor jeg så en masse tidligere liv, og huskede tidligere tider ved bålet, hvor han havde brugt trommen, og jeg selv havde været med på forskellig vis. 

*Uddrag af bøger bringes med forbehold for de ændringer, der måtte opstå undervejs i redigeringsprocessen. 

Denne side er tilgængelig på: English