Sindet forsat

At fremstå pænere end virkeligheden er

Jeg talte for nylig med Mester Tempeldal. Jeg spurgte til min situation. Hvorfor har det været så svært at bevæge tingene? Hvorfor skulle jeg ende med at være hjemløs i syv måneder? Hvorfor har jeg haft så svært ved at skrive noget (som jeg har lyst til at dele)?
Han pegede først og fremmest på min angst. Den har flere ansigter, men det blev mig meget tydeligt, at jeg har været bange for at dele min erfaring de sidste mange måneder, og jeg måtte kigge på en side i mig selv, der ønsker at fremstå pænere end virkeligheden er.

Det har været let nok at dele det, der er gået godt – min erfaring af at finde hjem i lyset. Frisættelse og erkendelsen af, at Gud er alt som er. Oplevelsen af selv at være det. Det er så smukt og poetisk at fortælle om, og ordene har flydt frit fra mine fingre i delingen af alt det smukke – men sammen med erkendelsen møder jeg igen og igen mit eget stof.

Dør egoet?

Det er helt almindeligt, men det har været svært for sindet at tillade. 
Historien har været, at i erkendelsen af Lyset dør også egoet. Det har bare ikke været min erfaring, og mit sind har været optaget af, om jeg så ville blive dømt ude? Hvordan ville det blive modtaget, at jeg oplever hver eneste dag at måtte træne i at håndtere sindet? Ville jeg blive opfattet som en, der ikke var troværdig? 

Jeg må erkende, at jeg flere gange er hoppet på ideen om, at det at gå dybere også handlede om at udslette egoet, og jeg har en opfattelse af, at det er en ganske almindelig antagelse, at egoet dør i erkendelsen.

At blive større end sindet

Jeg oplever nu på ingen måder at sindet er væk. Til gengæld oplever jeg, at jeg har to muligheder, når det går i gang. Den ene er at underlægge mig det og blive mindre end sindet, dvs. hoppe på dets fortællinger. Den anden er at blive større end sindet. 

At blive større end sindet handler om, at sætte sig over de fortællinger og historier, der hele tiden prøver at tage os med fx som min fortælling om, at jeg kun kan skrive noget, som kan være til gavn for andre, hvis det ”går godt” eller at det skal komme fra et egoløst sted for at være troværdigt. 

At blive større end sindet betyder ikke at undertrykke eller lade som om. Men at gøre sig selv større end sindet er at handle og agere på trods af alt det, der foregår i sindet. Det er at tillade vores dybest ønsker og potentialer uden at tro på fx ”det klarer jeg aldrig” eller ”Det her er ikke godt nok til at andre vil kunne lide det”
Det er også at lade være med at tro på ideer og dogmer; ”det er kun mennesker uden ego, der har en dyb (nok) erkendelse” eller hvad det nu finder på.
Sindet har ingen grænser for, hvad det vil diske op med for at lade os blive i det, som det føler som sikkerhed. 

En misforstået sikkerhed

For mit vedkommende vil mit sind gerne holde mig i sikkerhed for andres vurderinger af det jeg skriver. Det vil gerne fortælle mig, at det jeg skriver ikke er til gavn og i øvrigt, at der nok allerede er en, der har skrevet det samme. 

Det fortæller mig at jeg ikke har noget nyt at bidrage med eller at jeg ikke må skrive så længe jeg lærer – at jeg skal være perfekt, før jeg kan bidrage. 

Det gør det, fordi det er bange. Sindet er bange for at give slip. Det har brug for kontrol, og det har brug for at skabe en illusion om dets virkelighed. Sindet har kun magt så længe, jeg tror på det som det fortæller. 
På den måde kan man måske godt sige, at man bevæger sig mod et mere egoløst sted, men det er i virkeligheden, at man bevæger sig forbi eller over det. Man går ind i det rum, hvor sindet ikke kan følge med. 

Jeg oplever, at jeg lige nu blive undervist på den helt store klinge i at stille mig ind det sted, hvor der er stilhed. Bliver jeg større eller mindre end sindet, når det går i gang? 

Stof til træning

Det har ikke været svært at finde stof til træning, og har sindet ikke kunne få mig med bekymringer om økonomi, nu hvor jeg ikke har en indtægt, så har det prøvet med boligsituationen og det, at jeg har skulle tage mig af min datter. 
Skulle det ske, at det ikke har virket (og det har det ofte), ja så er jeg også trådt ind i et intenst parforhold og hold op, hvor er det også et godt sted at træne. 

Lige nu er angsten stor. Men jeg skriver alligevel. Jeg vil også dele det, jeg har skrevet. Jeg vil gøre det for at fortælle, hvordan vejen er så meget mere end erkendelse og bliss. Det er også at være i livet med den erkendelse. Det er at gøre det, der skal gøre på trods (af angst, modstand osv osv). 

Mester Tempeldal taler om at blive frisat fra for at blive frisat til. Frisat fra angsten og frisat til at gøre det, hjerte ønsker inderst inde.

Jeg tager et lille skridt af gangen. I dag ved at lave et indlæg om mit ego og angst. 
– På trods af fortællingerne. 

Med ønsket om sandhed, tilgivelse og frisat liv for alle væsner på alle planer.