Adam og Eva – en fortælling om et afgørende valg.

Der er en dyb sandhed i mange hellige tekster. Men de er forsøgt forstået af mennesker gennem sindet og er ikke forstået som en erfaring i hjertet. Dermed er de blevet misforstået.

Sindet, altså personen der har forsøgt at forstå, er farvet af både tidspunktet i historien, samfundet personen levede i, vedkommendes personlige historier, normer, skik, etik, moral osv, osv.

Sind kan aldrig forstå de gamle sandheder der kun kan afsløres i hjertet.

Mange af historierne er så forvrængede at man skal kigge meget dybt efter den kerne af sandhed de rummer. Når søgende, religiøse eller spirituelle mennesker så tager historierne bogstaveligt, så mister de samme mennesker mulighed for at finde deres svar og forløsning.

Millioner af mennesker afventer en frelsers genkomst, men hvad de færreste forstår er, at frelseren allerede er her. Dog ikke som en person uden for dem selv, som mange måske tror.

Frelseren er inde i os selv.

Kristus er den impuls der fødes i hjerter på mennesker, og lige nu i stort omfang. Kristus vil for langt de flestes vedkommende ikke være et møde med en person, men en indre oplevelse af Gud der fødes i hjertet.  Og ja, så er der nogle få, der er den impuls så dybt, at de deler den helt direkte, som udtryk for Gud selv.

For langt de fleste vil berøringen dog ske indefra og i hjertet. Gud der føder sig selv i de hjerter der siger ja.

Kristus som det forstås her, har intet at gøre med en bestemt religion.

Guds indtræden i verdenen og den mulighed for at blive gennemtrængt af Kristus som er for alle, er et svar på et dybt kald i mange, som længes efter mening, kærlighed og værdifulde fælleskaber, i en tid der virker præget af meningsløshed og kaos.

Gud er ikke noget andet end dig selv. For den der længes og beder om at få vist sandheden om deres eget Inderste Væsen vil der blive svaret, for det er i virkeligheden Gud der kalder sig selv.

Gud er alt som er, men samtidig længes den Guddommelige kraft uendeligt efter at have relation med sig selv. I utallige former og sjæle søger den Kraft at møde sig selv. Ved at kalde sig selv og danne relation med sig selv, opfylder Gud sit eget dybeste ønske.

Det er dét kald du oplever som dit. Det er dén længsel du mærker i hjertet. Det er Guds ønske om relation med sig selv, der driver alle mennesker.

Den Guddommelige kraft er fuldendt i sig selv, dog måtte en Feminin Impuls sættes i gang for at skabelsen – Guds fødsel ind i verdenen, kunne finde sted.

Alt skabt, uanset om det er af han, hun eller intetkøn, er et resultat af Det Feminine der giver Gud mulighed for at føde sig selv ind i verdenen.

Gud skabte ikke Adam først.

Adam og Eva skal forstås som to ligeværdige aspekter af Gud der er gensidig afhængige af hinanden for at Gud kan træde ind i verdenen.

Den Feminine Impuls gav Gud mulighed for at føde sig selv ind i verdenen og Adam, Den maskuline Kraft i Gud blev således givet liv til videre skabelse. Igen og igen føder Gud sig selv ind i verdenen og danner relation med sig selv gennem sine utallige former.

Det er misforståelser der danner grund for ideen om at Gud skabte Eva med et ribben fra Adam. Det er opfattelser der er har været i tider og samfund, hvor det feminine blev gjort forkert og farligt og det er dybt problematisk at man stadig i dag ser, at religion bruges til at værdisætte kønnene som om at kvinden skulle være en form for andenrang.

Eva skulle bide af æblet. Episoden er et symbol på den lyst, der driver til skabelse.

Igen og igen føder Gud sig selv ind i form og Eva repræsenterer Den Feminine Krafts nedstigning til formens verden, hvor hun har givet liv til utallige former og væsner.

Det Ja Eva gav betød at hun steg ned i formens verden og lod Gud fødes ind i verdenen. Det er det ja der er symboliseret ved at hun bed af æblet.

Hun lokkes af slangen, men i virkeligheden er slangen i denne historie et symbol for Guds længsel, der driver al skabelse.

På samme måde – i enhver sjæl, må Den Feminine Kraft, der lokkes af slangen til at bide af æblet, stige ned i legemet, således at Gud kan tage bolig i os og lade sin Kraft rejse sig i os.

Slangen i historien om Adam og Eva er Guds egen længsel. Den symboliserer den bevidsthed der søger sig selv og længes efter relation med sig selv og dermed bliver den symbolet på vores mulighed for at åbne os for Gud og for at Gud kan tage form i os.

Det var dét historien om Adam og Eva skulle vise.

De to blev ikke forvist fra paradis. De symboliserer det at blive bevidst om, at paradis er i dit eget indre.

Paradis er en tilstand. Den er ikke en evig oplevelse af bliss i en eller anden himmel sammen med engle der spiller harpe. Paradis er en tilstand der er resultat af en dyb indsynken i Gud, som transformerer alt og gennemtrænger livet fuldstændigt.

Vi opdager at vi ér Gud.

Det er forenklet fremstillet her, men i bund og grund skal vi forstå, at Guds længsel (slangen) er vores længsel efter at åbne os, så Den Feminine Kraft (Eva) kan stige ned i vores legeme og bevidsthed og lade Gud føde sig selv (Adam) i os. Når vi bider af æblet siger vi ja til at det kan ske.

Gud fremstår i historien som en vred straffende Gud, der straffer mennesket for deres synd.  Det er udelukkende et udtryk for sindets forvirring og en af de helt store misforståelser i verdenen i dag.

Opfattelsen af Gud som straffende og mennesket som syndere der har brug for frelse, er en grundlæggende fejl i den måde vi har forstået Gud.

Ordet at synde betyder i virkeligheden at skyde forbi målet, eller ramme ved siden af. Det gør vi alle hele tiden, hvis vi holder det op imod et mål om at blive kærlige Guddommelige væsner, der lever i harmoni med vores natur. Det kan de færreste se sig fri af. Men det gør os ikke til uværdige og dårlige mennesker.

Gud bliver ikke vred. Tværtimod, så tilgives vi igen og igen og tilbydes, med en kærlighed der ligger ud over enhver fatteevne, konstant muligheden for at ramme målet.

“Problemet” er, at så frem vi ikke er syndere, så mister religionen magt, for så har vi ikke brug for dens frelse længere.

Med denne forståelse bliver vi frisat – og det er lige præcis det Gud ønsker for os. At vi må opdage, vores egen Guddommelige natur. At vi allerede ér frelst og at den frelser vi venter på bor i vores eget indre.

Guds dybeste ønske er at vi i en forening med det Guddommelige endelig forstår, at der ikke er nogen anden eller noget andet end Gud. Det er Guds ønske at vi oplever enhed og ikke adskillelse, så vi dermed helbredes dybt indefra.

Vi helbredes til at leve hele og fulde liv i frihed fra dogmer, ideer og fortællinger.

Eva syndede ikke.  Hun blev skabt for at opfylde Guds dybeste ønske om at få relation med sig selv – og hver eneste af os, uanset køn bærer Eva i os. En dybt hellig Kraft som er dybt misforstået.

Det Feminine er gjort til et spørgsmål om køn og er gjort skamfuldt og forkert. Urent ligefrem i mange traditioner, uden nogen form for forståelse for, hvad det dybt Hellige Feminine i virkeligheden er.

Uden forståelse for at vi alle, uanset køn er dét. At Gud er dét.

Du er Eva og du er Adam. Du bærer slangen i dig og som du tillader den at bevidstgøre dig om Gud, vil du blive gennemtrængt af den Kraft der er Alt Som Er. I det bliver du et frit menneske. Helt i sig selv. Fri til at skabe det liv du ønsker.

Det afgørende valg er, om du vælger at bide af æblet eller ej…