Non-duality

Begrebet har eksisteret en del år som en betegnelse for et måde at forstå og opfatte verdenen på.

Non-duality handler om, enhed med Gud og at i den enhed er alt modsætningsløst. Dvs. Der er ikke godt og ondt, ikke rigtig og forkert. Der er kun ét hele, i hvilket modsætningerne ophører med at eksistere. 

Jeg har aldrig sådan rigtig beskæftiget mig med begrebet, for helt grundlæggende er det min erfaring, at jo mere vi prøver at kategorisere og putte ting i kasser, jo længere væk kommer vi fra erkendelsen af den sandhed, som mange begreber udspringer af.

Non-duality er ikke nogen undtagelse. 

For nylig faldt jeg over en, der brugte begrebet Non-duality i en sammenhæng, hvor hun ligesom prøvede at forklare, hvordan spiritualitet har rykket sig fra en mere psykoterapeutisk spiritualitet med fokus på den enkeltes personlige proces, over mod en mere helhedsorienteret spiritualitet, hvor gruppen er i fokus og der er en dybere oplevelse af sammenhæng mellem mennesker, dyr, natur osv (hvilket efter min bedste overbevisning er en fin og rigtig betragtning). 

Hun pegede på at det sted vi er på vej hen, muligvis er over i Non-duality. Som om at Non-dualitet er det ”næste skridt på vejen” 

Jeg kunne mærke, at noget i mig reagerede på formuleringerne og måden ordene blev brugt på. 

Jeg måtte lige gå lidt og mærke hvad det var der rørte på sig – hvori bestod min modstand? Pludselig var det tydeligt for mig, at jeg reagerede på den intellektualisering der var til stede i teksten – af et begreb der kun kan erfares dybt i hjertet og bevidstheden.

Sindet elsker at sætte ting i bås. Det elsker at intellektualisere og  kloge sig på ting. 

For sindet handler det om at forstå et begreb med så mange ord som muligt, for på den måde at kunne fremstå som vidende og tilstrækkelig spirituel – sindet tror nemlig også på, at der er grader af spiritualitet, hvilket jo i sig selv er et paradoks: 

Jeg har nu fuldt forstået det her med Non-dualitet! Der er kun én, der er ikke noget andet end mig selv. Jeg er så dybt i enhed med det højeste, at jeg nu ser at det kun er sindet der laver historier om god og ond, rigtig og forkert, mere eller mindre – så nu er jeg mere spirituel end dig…

Det kan faktisk blive helt sjovt, at undersøge sit eget sind for den slags. For det er for langt de flestes vedkommende ikke noget vi kan slippe væk fra. Sind er sind. Men vi kan tilgive os selv igen og igen for vores historier, vores dogmer, fortællinger og domme (over os selv og andre) Med tiden bliver sindet mindre insisterende og vi kan i vores kærlige tilgivelse og overbærenhed opnå en høj grad af selvironi, der gør den her slags historier underholdende og ikke forbundet med en følelse af hverken at fejle eller med skam.

Vi skal ikke bekæmpe sindet – vi skal tilgive det igen og igen, for det er som et lille barn der ønsker opmærksomhed. Vi skal være overbærende med sindet og så skal vi aldrig tro på hvad det fortæller os – men det er en anden historie, som jeg vil skrive om i et senere blogindlæg. 

Tilbage til Non-dualitet. Jeg har før skrevet om Den Kraft der er alt som er. Den Uendelige Guddommelige Kraft, der gennemstrømmer alt, favner alt, er alt og alt hvad der er før. 

Du er den Kraft og den Kraft er dig, og dog langt større end dig.

I erkendelsen og erfaringen af Gud som dit eget dybeste væsen, er det muligheden at synke så dybt i enhed med Det Højeste, at du erfarer at fra dét Uendelige Kærlige perspektiv er der kun enhed. 

Der er ikke mig og en anden, der er kun én ufattelig Kærlighedskraft. Der ser du, at ja – Gud er ikke andet end kærlighed. Der er ingen modsætninger i Gud. Du er ikke adskilt fra Gud og i det ikke adskilt fra noget. Der er ingen anden. 

Du forstår, at det er sindet og fortællingerne der skaber lidelsen og at det vi oplever og sanser er et udtryk for vores egen og det kollektive sind, med sine tanker, følelser, erfaringer, fortællinger osv, osv.  Det vi kalder virkeligheden skaber vi selv hvert øjeblik, mens Gud i sig selv er udenfor det, dog samtidig fuldt og helt det og gennemstrømmende det. 

Non-duality er dermed en form for erfaring, og bevidsthedstilstand, i hvilken vi erfarer som Gud. 

Mit ønske er at det aldrig må blive et begreb til brug for intellektet til at kloge sig på spiritualitet. Jeg håber at mennesker må erfare i hjertet hvad det er. 

Der er så mange hjerter der kalder – med ønsket om at enhver må erfare den Sandhed, der bor i deres inderste og at de må opleve hvad Non-duality i virkeligheden er. For det er i oplevelsen at den sande frihed opstår.

Med ønsket om frisat erkendelse, frisat liv og frisat inkarnation for alle væsner på alle planer. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *