Hvad du i virkeligheden er.

”Ej, for pokker! Hvor er hun ubehøvlet!”

Jeg kiggede forskrækket på ham.

Hvad pokker mente han? Hun var da på ingen måder ubehøvlet, men blot en stakkel der i skam, havde vendt sig hurtigt bort og var gået… Jeg havde dyb medlidenhed med kvinden.

Min daværende kæreste og jeg var kommet gående, da en kvinde som tydeligvis var hjemløs, havde rakt hånden frem for at tigge. Min kæreste havde ikke haft så meget på sig og havde bare givet hende nogle småpenge. I samme sekund pengene landede i kvindens hånd, havde hun mumlet nogle ord og havde vendt sig bort.

For mig var det et tydeligt tegn på hendes eget ubehag ved at være nødt til at tigge, men nu stod han her og blev vred.

Da vi talte om episoden bagefter viste det sig, at min kæreste engang i Indien havde oplevet at give en tigger en mønt, hvorefter tiggeren havde spyttet og kastet mønten tilbage i hovedet på ham. Dengang havde han oplevet at det måtte være fordi tiggerne var utilfreds med beløbet.

Nu var den samme følelse opstået her, da kvinden ikke sagde tak, men bare vendte sig bort mumlende. 

Jeg selv derimod havde aldrig oplevet andet end positive reaktioner fra tiggere. Samtidig følte jeg, at det måtte være den mest håbløse og ydmygende situation, man som menneske kunne komme i, og den opfattelse havde jeg bragt med ind i min oplevelse af det der skete.

Eksemplet er rigtig godt i forhold til at undersøge det vi kalder virkeligheden.

For hvem af os havde ret? Havde nogen af os overhovedet ret? Hvad var der egentlig foregået?

Det er så tydeligt i eksemplet her, at vi farver vores såkaldte virkelighed ud fra vores tidligere erfaringer og overbevisninger og at vi derfor ikke ser andet end et spejl af det vi har i os selv. 

Det gør vi fordi det er sådan sindet fungerer. 

Sindet ønsker ikke andet end at bekræfte sig selv, gennem de fortællinger det laver om den verden det befinder sig i. Om det så er positive eller negative historier og opfattelser af livet, afhænger af tidligere erfaringer, opvækst og en uendelig række af andre faktorer som alle danner en specifik personlighed – et ego.

Det ego vil gøre alt hvad det kan for at bekræfte sin egen virkelighed. Og for langt de fleste af os, er det ikke noget vi sætter ? ved. For vi har jo lige set, hørt og oplevet hvad der er foregået. Selvfølgelig stoler vi på vores egen opfattelse. 

Men måske opdager du hen af vejen at det virker som om, at din virkelighed ikke deles af hele verdenen. Måske er du typen, der begynder at overveje, hvem der så har ret. 

Måske ser du, at ingen kan have ret og hvis det er sandt så må alle have ret. 

Vi lever i en verden med snart 8 milliarder forskellige virkeligheder. Én for hver person der opfatter den. Når vi begynder at forstå det kan vi åbne for den mulighed, at intet af det sindet fortæller os, er en endegyldig sandhed. Vi vågner til den erkendelse, at egoet fortællinger ikke er sande.

Men er det så alle historierne der bare er illusion?, spørger du måske og ja. Det er alle historierne. Det er historierne om dig selv og om den anden. Om verdenen og det der foregår. Og at opdage det, er i sig selv er en dyb frisættelse.

Du opdager at alt du betragter som ”jeg” bare er labels du har sat på dig selv. Det er fortællinger, som egoet bruger til at skabe et selvbillede der matcher dets overbevisninger.

Du er ikke de labels. Du er ikke fortællingerne. Du er intet af det du gik og troede. 

Kun i undersøgelsen af dit eget inderste kan du få en fornemmelse af hvad du i virkeligheden er. Hvem du i virkeligheden er.

Når fortællingerne forstummer og du ikke identificerer dig med dem opstår der et tomrum. I det rum har du nu mulighed for at synke ind. Ind i din egen inderste eksistens. Der hvor intet er som du gik og troede. Der, hvor der uendeligheden hersker, der hvor der kun er én. 

En bevidsthed, én eksistens.

Du ser, at historierne er den larm på overfladen der svarer til bølgerne på det dybest, største uendelige hav.

Det hav er stilheden. Det hav er Den Guddommelige Uendelige Alteksisterende Kraft. Et hav du kan drukne i igen og igen og dybere og dybere.

Du opdager at du ér det hav og dog at havet er uendeligt større end dig. Som en dråbe, der i sig selv ér havet, men samtidig en unik lille del af det samlede hele. Du er ikke noget andet end det. Du er ikke noget andet end den anden, og alligevel dig selv. Fuld og helt. 

Du opdager virkeligheden om dig selv.

Det er den største frihed. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *