Storhed

Kære Guddommelige Alteksisterende.
Det sted du har vist mig ind, er Uendeligheden selv.
Din Kraft er uden grænser. Din Kærlighed ligeså.
Jeg er som et tilfældigt støvkorn, i universets uendelige rum.
Jeg hvirvles hid og did, men konstant som en del af en større plan.
Det er Din sang der synges gennem uendeligheden og jeg bevæger mig koordineret af den.

Du gennemborer mig med Din Kraft. Du æder Dig Selv op indefra, drevet af Kærlighedens umættelige sult.
Jeg mærker den dybeste hunger, den gennemtrænger alt hvad jeg er.
Igen og igen må jeg næres af mit eget Inderste Selv.
Jeg ser dig Gud, ufattelig som Du er. Din storhed er ikke mulig at rumme.
“Men se”, hvisker Du. “Se gennem de slør der dækker dine øjne.”
I ét levende altomfavnende nu forstår jeg. Din storhed er også min.