Værdighed

Ej, se han spiser sukker!
Ej se, hun er overvægtig!
Ej, se han drikker kaffe!
Ej se, hun har fået lavet plastik operation!

Den indre dommer kan være os mere eller mindre bevidst. Men vi har alle vores dommer, som sidder klar til at dømme den anden.
Her er vinklen at se på den dommer der dømmer på en skala, ud fra hvor spirituel den anden mon er (i forhold til en selv). Det gør den ud fra en række kriterier som vi selv finder på, godt støttet af alle mulige ideer og dogmer der lever i bedste velgående – både blandt såkaldt spirituelle og ikke-spirituelle mennesker.

Heldigt jeg lige har dyrket yoga!
Godt jeg ikke drikker kaffe!
Godt jeg er veganer!
Puha, godt jeg bare er naturlig!

Forhåbenligt finder vi, at den anden er mindre spirituel end os og vi behøver ikke blive konfronteret med mindreværd. Men det andet kan også let være tilfældet. Øv, jeg er ikke lige så meget som ham eller hende.

Når jeg peger på dogmatikken og ideerne er det på ingen måder intentionen, at gøre tidligere tiders mestre eller læresætninger forkerte. De rummer dybe sandheder. Blot er intentionen at pege ind i det, der så let misforstås og i sidste ende kan stå i vejen for vores frihed.

Lyset vælter ind i verdenen lige nu. Mennekser vågner op i stigende grad. “Oplysning” eller “realisering” er langt mere almindeligt i dag end tidligere.

Bevidsthedsniveauet på jorden bliver hele tiden højere.

Det er en tid hvor mennesker bliver bedt om at træde ind i verdenen for aktivt at handle og forandre den. Det er en tid hvor verdenen og menneskene helbredes indefra og ud. Dybt, enkelt og direkte.
Det er ikke meningen at vi skal leve afsondret i huler og realisere os selv. Det er ikke meningen at vi skal leve i afsavn og askese.

Tiden nu er til liv.

Tiden nu er til at indgå i relationer og at arbejde for en bedre verden. Tiden er til bevidste fællesskaber, bevidst forbrug og til bevidst handling.
Det har i virkeligheden aldrig været meningen, at vi skulle leve på en bestemt måde. Dog sker der naturligt det, at vi vælger langt mere kærligt, som vi accepterer Guds kærlighed i os selv.

Så kan det komme til at se ud som om, at realiseringen kræver både yoga og veganisme – Det er dog ikke det primære.

Gud er for alle. Gud skelner ikke. Det Lys der gemmentrænger den ene, gennemtrænger lige så let den anden. Det er udelukkende et spørgsmål om at se, have tillid til og acceptere Gud i sig selv.

Det er værdigheden der i sidste ende bliver afgørende.

Føler vi os værdige til Gud?

Igen kommer dogmerne let til at stå i vejen for realiseringen. Hvis jeg tror på dogmerne om at jeg skal være på en bestemt måde for at være værdig til Gud, så føler jeg mig ikke værdig, hvis jeg fejler i at være sådan.

Så kan det se ud som om at man skal dit eller skal dat for at være værdig til Gud og for at kunne opnå realisering. Men det er ikke sandheden.
Sandheden er at du tror du skal noget bestemt. Du tror på, at du ikke værdig til Gud, med mindre du er sådan og sådan – og det bliver så din virkelighed.

Sandheden er at Gud er for alle. Gud er alt som er. Gud er det Lys, der gennemtrænger alt, er alt, og favner alt. Skulle Gud så kun være for nogen? Eller på bestemte betingelser?

Det er en stor forhindring for mennesker, at vi føler os uværdige. Så må vi overkompensere. Overforbruge, overdrive, overgøre. Det lider verdenen ekstremt under.

Bare forestil dig hvad det ville gøre ved verdenen, hvis alle vågnede op i morgen og følte sig gode nok på alle områder. 100% perfekte, værdige og frie som de var. Tænk hvis alle følte at de havde nok, var nok i sig selv og var værd at elske lige som de er.

Se for dig hvor mange virksomheder der lever af, at mennesker føler sig utilstrækkelige, uperfekte, ufrie, og uværdige. – Også såkaldt helse virksomheder eller spirituelle virksomheder.

Så længe vi ikke gennemskuer det, og hvor dybt uværdigheden gennemtrænger vores liv, så vil vi, om vi ønsker det eller ej, komme til at afvise Gud.

Men Gud er ligeglad med om du dyrker yoga eller drikker nok så meget te. Gud er kun interesseret i at kende sig selv i dig.

At elske sig selv i dig, at favne sig selv i dig og mødes med dig igen og igen dybere og dybere i Sit Eget Indereste. I dit inderste.

Det er nok. Gud elsker dig ubetinget og behøver ikke andet.

Når du føler dig værdig til Gud og dermed tillader Gud at gennemtrænge dig, vil du opdage, at det behøver du heller ikke.

Så er du i sandhed fri.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *