Frihed fra – frihed til.

Vi bor i et frit land. Vi har religionsfrihed, ytringsfrihed og valgfrihed på en masse områder, som det ikke er alle mennesker i denne verden forundt.

De fleste gifter sig ud fra et frit valg, eller vælger deres uddannelse frit. Vi lever med en af verdens højeste frihedsgrader forstået ud fra et  ydre perspektiv, der måler på hvordan vores lovgivning og samfund er opbygget.

Men kan man forstå frihedsbegrebet på en anden måde?

Er det mon sandt når Eckhart Tolle skriver: Knowing yourself as the awareness behind the voice is freedom? Eller: Without awareness there is no freedom. Awareness is vital for any possibility of free choice? 

Hvad er sand frihed?

Hvad vil det sige når der tales om ”frihed fra – for at få frihed til?” 

Frihed fra handler i høj grad om sindets historier.

Jeg bruger ordet historier, fortællinger, ideer, overbevisninger og dogmer mere eller mindre synonymt. Alt sammen pegende på, hvad det er vi tror på, som værende sandt og ikke sandt.

Egoet er overbevist om sin egne ufejlbarlige evne til altid at have ret. Det stiller sjældent spørgsmålet, hvordan kan den anden mon have en fuldstændig modsat mening end mig og være lige så overbevist om at dén er sand, som jeg er om min? Det undersøger ikke yderligere, men afviser den anden med, at vedkommende har jord i hovedet. 

Den anden gør det samme.  

Hvad hvis egoet spurgte: Hvordan kan det være vi begge er så overbeviste om at vi har ret, når det vi er overbevist om er modsætninger? Hvad er det jeg ikke ser? Hvad er det den anden ikke ser? 

Er det muligt at jeg ikke ser hele sandheden? Er det muligt at der ikke er en endegyldig sandhed? 

Tænk hvis alle har ret?

Det vil hurtigt afføde indsigten: Men hvis alle har ret, så har ingen jo ret. 

Det kan være en vigtig nøgle til forståelsen af begrebet: frihed fra. For pludselig ser vi, at vi har en masse fortællinger om hvad der er sandt, men at ingen af dem er hele sandheden. Vi åbner os for, at der er en anden mulighed.

Der tales så meget om at være til stede i nuet. Det er egentlig et spørgsmål om at være her uden historierne. Når sindet er stille og det vi oplever ikke filtreres gennem sindet, så siger vi at vi er til stede i nuet. Men hvem er det der er her? 

Det er dit næste spørgsmål. For hvem er du uden tankerne? Hvem er du under sindets larm? 

Måske er du så heldig at du opdager, at der er noget mere. Måske mærker du at der noget der er langt større, end den samling af tanker og ideer du normalt kalder dig, der, under sindets larm.

Det er et uendeligt rum af ren, tavs Bevidsthed. Din egen Essens og den Bevidsthed som samtidig er langt større end dig. 

I det rum er historierne forstummet og du indser, at alt hvad du troede, ikke er sandt. 

Det betyder ikke at du fjerner dig fra det plan, hvor vi lever og eksisterer. Men du forstår, at vi alle er et udtryk for den Uendelige Bevidsthed, som strømmer frit gennem verdenen. 

For mange kan det opleves som et paradoks – og der findes mange fine argumenter for, at egoets oplevelse absolut må være sand. Det er da heller ikke, med intentionen om at diskutere lovmæssigheder, at jeg skriver dette, men for at pege et andet sted hen. 

Det er de historier vi fortæller om den verden vi er i, der aldrig kan være sande. Vi diskuterer ikke hvorvidt himlen er blå.

Når du ikke længere fortæller historier om dig selv og verdenen, så begynder du langsomt at opdage hvad sand frihed er. 

Tænk på sidste gang du undlod at gøre noget, du i virkeligheden godt kunne have tænkt dig. Måske var det et uddannelsesskift, måske et jobskifte eller bare en gammel ven, du lige kort overvejede at kontakte. 

Hvilke tanker og følelser holdt dig tilbage? 

Hvad ville du have gjort, hvis du nu ikke havde haft de tanker og følelser der holdt dig tilbage? 

Måske var det noget i det ydre der gjorde at du ikke tog springet. Måske var det fornuftigt nok, for du havde lige opdage at du var gravid og så ville et jobskifte ikke være hensigtsmæssigt – Fra det her perspektiv må spørgsmålet være: Siger hvem? 

For det er ikke andet end dine fortællinger om hvad der er fornuftigt, din prægning og baggrund der afgør, om du tager springet på trods af graviditet.

Og om du gør det eller ej er ikke pointen. Pointen er at få øje på, at de fleste mennesker handler i stort set forudsigelige og låste mønstre, der er skabt gennem opvækst, prægning og egoets evne til at bekræfte sine egne overbevisninger.

Det gør det ved hele tiden at finde bevis for dets egen sandhed. Egoet ser sjældent modbeviserne.

Skulle du have skiftet jobbet eller ej? Det er ikke det afgørende. For der er ikke én sandhed der gælder her. Det er muligt at finde ”beviser” for begge valg, skift og ikke skift.

Det er kun dig selv der kan mærke i hjertet, om det er rigtigt for dig eller ej. Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt du er fri til at træffe de valg der vil skabe glæde i dit liv, altså de valg der er i overensstemmelse med dit hjertes længsel.

I mange tilfælde sker der det, når vi ”mærker efter” at vi i virkeligheden bare gennemgår de historier vi har og så vælger det svar der passer bedst på situationen og vores egen identitet.

Er jeg sådan en der tør skifte job i denne situation? Hvordan opfører man sig når man er gravid? Hvordan synes jeg at jeg skal være over for en arbejdsgiver?

Hvad tænker mine venner om mig? Lever det her op til mit image? Vi trækker på rigtig mange parametre når vi vælger – men hvad var det hjertet ville?

Neden under vores sind er der en direkte adgang til hjertets sandhed. Og når vi har frihed fra, altså er fri fra sindets historier, har vi frihed til. 

Frihed til at lytte til hjertet rent og direkte, samt frihed til at handle på det vi mærker, for vi er ikke længere bange for at være anderledes. Vi forstå nemlig, at vi kun er anderledes i lyset af andre menneskers fortællinger, der er lige så lidt sande som vores egne.

Det er muligt at få adgang til det rum hvor vi er fri af fortællingerne. Der er skrevet lange bøger om hvordan vi kan bevæge os på det bevidsthedsplan, hvor vi har frihed til at leve hjertets kald.

Problemet med det – og med ethvert forsøg på at guide andre via sindet er, at det skaber billeder af hvordan tingene skal være for at være rigtige – vi får lavet dogmer. 

Noget der for én kan være et forsøg på at vise ind i Bevidsthedskraften, kan for den anden blive en forhindring for at opleve den.

Vi er nødt til at erfare, sanse og mærke det rum i os selv. Derinde vil vi opdage at sandheden åbenbares for os, som en indre viden.

Pludselig forstår vi hvad det var de gamle guruer, mestre og undervisere mente. Vi ser misforståelserne og kan pludselig mærke hvad det var, der i virkeligheden var peget på. På det sted, hvor vi ser uden sindet, forstår vi.

I zen traditionen hedder det, at hvis du møder Buddha på din vej, så slå ham ihjel. Det er i og for sig en smuk måde at minde om, at vi aldrig kan gå via sindet ind i Gudsbevidstheden.

Samtidig er det en sætning der peger på, at egoer nogen gange tror mere om sine egne erkendelser, end hvad de reelt er. Det gør det svært at træde ind på et dybere bevidsthedsplan, hvorfor vi vil have fordel af, at vælge vores undervisere med omhu.

Men opfatter man det helt konkret er risikoen, at kan vi vende om på hælen, netop når vi møder Buddha og på den måde blive afskåret fra et direkte møde, med det Inderste af os selv.  

Det sker fordi vi har den her overbevisning, som ikke er andet end en vi har fået, fordi vi har købt historien om at slå Buddha ihjel, uden selv at have den indre erfaring af, hvad der virkelig menes.

Det er altså helt afgørende, at vi får vores egne erfaringer i det Bevidsthedsrum, hvor friheden bliver reel. 

Alt andet er blot snak, som jo kan være både givende og smukt – men hvor der er stor risiko for misforståelser.

Må du være fri i din erkendelse, i dit liv og i din inkarnation. 

Om Namah Shivaya

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *