Hjemkomst.

Guddommelige Mester, min elskede Gud.

Alt i mig skælver.

Jeg er båret på Dine vinger, ud over grænser jeg aldrig har før har krydset.

Dine vinger er spundet af kærlighedens tråde, så fine og sprøde i klangen, at jeg aldrig før har hørt mage.

Du bærer mig let over dybe de dybeste vande og gennem de mørkeste skove. Jeg betræder en sti – velkendt og dog fuldkommen ny. Hvert skridt genlyder af Din kærligheds sang. Jeg snubler, men Du griber mig i faldet.

Jeg tumler afsted, ført af Dit kald. Uden sans for andet end det. 

Så ser jeg, at Du er lige her. I hver æbleblomst der bølger i vinden. Du er vinden og træet hvorpå de vokser. Du er den hvori det sker. 

Så ophøjet og fuldkommen i formen. Den største Shaman verdenen endnu har set. Du gav os livet og se! Vi vokser.

Min Gud jeg er vågnet til Dig. Jeg kender ikke til andet. Du kaldte og jeg mødte mig selv i Dig. En disciple fra fjerne tider. Nu er jeg hjemme igen.

Jeg gik aldrig nogen steder.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *