Hjemkomst.

Guddommelige liv. Min elskede Gud.

Alt i mig skælver.

Jeg er båret på Dine vinger, til nye verdner – egne jeg aldrig har set.

Dine vinger er spundet af kærlighedens tråde, så fine og sprøde i klangen, at jeg aldrig før har hørt mage.

Du bærer mig let over de dybeste vande og gennem de mørkeste skove. Jeg betræder en sti – velkendt og dog fuldkommen ny. Hvert skridt genlyder af Din kærligheds sang. Jeg snubler, men Du griber mig i faldet.

Jeg tumler afsted, ført af Dit kald. Uden sans for andet end det. 

Så ser jeg, at Du er lige her. I hver æbleblomst der bølger i vinden. Du er vinden og træet hvorpå de vokser. Du er den hvori det sker. 

Så ophøjet og fuldkommen i formen. Du gav os livet og se! Vi vokser.

Min Gud jeg er vågnet til Dig. Jeg kender ikke til andet. Du kaldte og jeg mødte mig selv i Dig. En disciple fra fjerne tider. Nu er jeg hjemme igen.

Jeg gik aldrig nogen steder.